Det ser ud til at blive regnvejr i morgen, men vi glæder os stadig van(d)vittigt meget til at se jer!
Når man planlægger udendørs arrangementer, så har man altid en ubekendt faktor med, som man intet kan gøre ved, nemlig vejret! Og selvom Stjerner i Natten er spækket med stjerne-arrangører, stjerne-aktører og stjerne-deltagere, så kan vi desværre ikke altid sikre godt vejr. Vi har haft rigtig mange år i streg med fuld sol og dejligt vejr, men sådan skal det ikke være i år - men det gør faktisk ikke noget, for vi har taget vores forholdsregler og sørger for løsninger så musik og optrædener stadig kan opleves!Og selvom det (formentlig) kommer til at regne en del, så glæder vi os altså stadigvæk til at se jer, give jer gode oplevelser og dele en dag sammen med jer! Så giv ikke op, men husk i stedet det varme tøj og regntøj, skraldesække til at sidde på i stedet for tæpper og at pakke en god madkurv med lækker mad og snacks, så man kan holde energi og humør oppe - selv når det regner.Skulle du være typen, som egentlig hellere vil købe din mad, så frygt ej, for Traktørstedet står klar med et godt udvalg (men husk at der kan blive udsolgt). Vi står klar til at hjælpe jer gennem regn og vores aktører glæder sig van(d)vittigt meget til at dele deres aktiviteter med jer! Vi ses i morgen til endnu en omgang uforglemmelig Stjerner i Natten - nu med regn.